Femtepladsen indtages af Prada, der fanger beskuerne med en humoristisk attitude og en flot produktion med budskabet ”Prada suits everyone”.
4. CARLSBERG: FAN ACADEMY
Fjerdepladsen indtages af Carlsberg, som med EM-slutrunden i tankerne har lavet en sjov kampagne, hvor man bliver lukket ind i et akademi for engagerede fodboldfans. Det er en fantastisk historie og den veludførte produktion får produktet til at indgå som en naturlig del af reklamen.
3. RADIO KLASSISK: FLASH MOB IN THE COPENHAGEN METRO
Tredjepladsen er set af mere end 3 millioner mennesker på nuværende tidspunkt. Sjællands Symfoniorkester gør en tur med metroen til en fantastisk oplevelse. Filmen formår at fastholde ens koncentration og bringer et smil på læben med en god stemning og beroligende klassisk musik.
2. PEPSI MAX OG KYRIE IRVING: UNCLE DREW
Anden pladsen indtages af Pepsi, hvor vi følger en NBA stjerne der udgiver sig for at være en ældre mand, som ved første øjekast ikke virker særlig god til basket. Han tager sammen med et beskedent kamerahold ud for at deltage i et spil ”street hoops”, hvor han giver spillerne en overraskelse af format. Med mere en 7 milloner views må den kaldes en succes.
1. NIKE FOOTBALL: MY TIME IS NOW
Førstepladsen indtages af Nike, som har formået at lave en video der er set af mere end 17 millioner mennesker. Dette gør ”My time is now” til månedens absolut største virale succes. En energisk, flot produceret og stjernespækket reklame med et fremragende budskab. En hyldest til de kommende talenter, der kæmper for at få deres chance til at gøre en forskel.